✓ 1-3 dages levering ✓ Fri fragt over 500 kr.

Om mig

Jeg hedder Helle Lykke, er født i 1961 et hjem med klaver - og symaskine. Min mor har altid haft gang i håndarbejde af alle slags, og lærte mig og min søster alt det hun mestrede. i 1985 åbnede jeg min butik Lykke Dress i Niels Ebbesensgade 4, i Aalborg. Min mor blev ansat, og symaskinerne snurrede, i mange år lavede vi applikationer på bluser. Butikken flyttede op på gågaden - Nørregade 5, og i 1997 fik jeg et værksted i en lagerhal i Sebbersund. Med hjælp fra Gitte Klausen, som lærte mig alt om at male på tekstil, startede mit silkeeventyr. Den hvide silke blev spændt op på tre borde der er over 7 meter lange, og så gik det løs -og det gør det stadig. Det er her jeg har de bedste stunder- hvor kreativiteten og farverne beriger mig langt ind i sjælen. Det er her tiden flyver afsted, og unikke silke modeller bliver til ved lyden af god musik - eller stilhed. Jeg laver hele processen selv fra start til slut. Det er Wearabel ART, det er slow fashion, og det er one of one, kunsthåndværk lavet i Danmark - med hjertet og kærligheden til det unikke uperfekte perfekte.

Loading...
Loading...


MobilepayDankort
Alle rettigheder forbeholdt Lykke Dress © 2026.
Start din egen webshop med SHUP